Der er tidligere på hjemmesiden omtalt farerne for datidens søfolk. Her er endnu et eksempel:
Der vedrører det neden anførte mandskab. I gemmerne efter mine tipoldeforældre lå en:
Sørgesang over Christian Peder og Mathias Ebsen af Ballum. Som gav anledning til nærmere forskning.
Sangen er vist som den var, plus en transkriberet udgave.
Mathias forældre var genboer til mine oldeforældre i Harknag Ballum.
Mathias blev i viet i 1846: I Ballum Kirkebog står, Ungkarl Skipper Mathias Ebsen af Husum 29 år gammel-
Pigen Mette Christine Mærsk af Husum 23 år gammel. Forlovere Jacob Ebsen og Tyge H. Mærsk
Mette var gravid da Mathias omkom på havet.
Chresten Peder Jensen født 1806 i Vesterende Ballum, stilling skibsfører gift 19 jan. 1834 i Ballum med Helene Marie Hansdatter Mærsk. I sørgesangen Krestian men skal være Chresten - Mathias og Chresten var svogre. Konerne var begge døtre af Hans Thygesen Mærsk og Kristine Hansdatter i Ballum. Hans Thygesen Mærsk (Sømand) var søn af:
Thyge Jensen og Helene Marie Mærsk, Husum Ballum. (Mine tip 3. Oldeforældre.)
Peter Jørgensen Falk født 23/5 1796 Forældre: Jørgen Pedersen Falk og Anna Jørgens datter døbt 5. juni 1796.
Viet 16/12 1827. til Kirstine Mathiasdatter- Kniplingspige 28 år af Vesterende Ballum født 23 nov. 1799 – forældre Mathias Laustens og Catrine Stallicses ?
Den øvrige besætning fra skibet har jeg ikke forsket nærmere i.
Fra Waterscauten i København. Se ovenfor.
27 Marts 1847. No.107. LISTE.
Over Mandskab der er forhyret med Sluppen Luise af København, Drægtig 14½ Læste ført af
Capt. M. Ebsen og skal til Island og hertil til Staden. Mandskabet bekommer 2 måneders gage.
Diverse tekst udeladt.
Captajn: M. Ebsen borgerskab i Ribe Ballum
Styrmand: Christian P. Jensen Ballum Gage: 30
Bødker: Lorentz E. Flygenny København do. 28
Bedstemand: Peter A. Falck Ballum do. 30
Matros: Hans Andersen Knudsen Skærbæk do. 24
Kok: Jørgen Lausten Iversen Skærbæk do. 12
Kok: Niels Christian Madsen Læsøe do. 12
136
København den 27 Marts 1847. M. Ebsen.
Herunder billede af en Slup -Ruth-Nationalmuseet-bygget i Norge 1854 nu restaureret ligger i Holbæk havn. Måske ligner den sluppen der forliste. Gå til siden med fotos for at se mere.
I Skærbæk skrev skrædder Jonathan Holm en sorgesang over Krestian Peder og Mathies Epsen af Ballum, som udgik fra Kjøbenhavn sidst i marts måned 1847.
Jeremias 31, 13. Jeg vil vende deres sorrig til glæde og trøste dem, og glæde dem efter deres bedrøvelse.
Mel. Nu vel an, vær frisk til mode.
1. O søen, søen stolte sø 2.Man er da i den største nød,
Du giver dog ustadig brød når skibet får sådan stød,
Vil lykken føi en liden til, da gjelder det om evighed,
og vi med vores konst og flid o vel en hver, som er bered,
vil stræbe ret af al formue, og søger jesus, som en skat,
er gud ei med, det kan ei due, har du kun der dit anker sat,
thi skibet kan i stykker gå, i bønnen griber fat på ham,
i bølger alt begravet så. som føre kan til himlens land.
3. Hustru og børn forlades må, 4.O gode gud, som du beskikke,
som vi i Ballum nylig så. så må vi sorgen her uddrikke,
Ja, tvende søstre unge var, om det er bitter, fuld af vee,
som mistet deres ægtemag. må alt jo til vort beste skee,
Den ene højt frugtsommelig, ja, guds ord det stadfæste så,
hun kunde hver dag vente sig, om vi det ikke kan forstå,
var nep et år i ægtestand, skal vi ved korset føres ind,
før hun den sorrig nyde skal. så lad os evig være dine.
5. Dyb sorrig føres eder på, 6.Vi søgtes jesu blodig sår,
i konerne og børne små, en evig seier vi snarlig får,
vi agtet snart en reise hen, thi han tog os som synder an,
men havnen blev i himlen, og førte os til fredens land,
da vi bestegen blev med nød, hvor vi hverandre snart skal skue,
vi trængte end på jesu sød, i evighedens kjærlig lue,
vor syndehyrde som er stor, hvor evig glæde bliver ved,
vi kastet ned for jesu fod. og ingen sorrig finder sted.
7. I efterladte enkere, 8. Du sømand, som i nu må ploie,
som savner trøst, husvalelse, og meget ondt på søen døje,
gud lindre eders sorrig så, tag jesus med på eders skib,
at i med eders børne små. da skal det ikke gå til glip,
så stor en glæde lad dem see, om han end sov en liden tid,
at ved den kjære frelsere, han kommer dog så mild og blid,
at de med deres ægtemage som stille kan både veir og vand,
må sankes der, hvor glæden vare. og føre snart til sikkert land.