Af. Nina Fabricius og Peter Dragsbo 1996

[2] La. Aa. Schackenborg Godsarkiv, pk. 267

(3] Sognepræst Frederik Blechingbergs Beskrivelse af Ballum Kirke og Sogn 1754.

Af Jørgen Swane –Sdr. J. Historisk Årbog.

Marker nedenståennde link og åben.  Se også vidoen nederst på siden. Fuld skærm.

(4):     http://oldtidsglimt.dk/location/bispens-borg-i-ballum

Tilføjelser af Bruno Ansbjerg:

Danmarks riges breve. 4. række. I bind  s.378

524                              1379.  20 august

Henneke Limbæk, ridder, af Trøjborg, erkender at skylde abbed og menige konvent i Løgum

kloster 150 mark lybsk, for hvilke han skænker dem al verdslig jurisdiktion i Alslev by og

Kumled mark, samt en toft i Bjerndrup.

  Afskrift  i Løgumbogen.

Henneke, kaldet Limbæk, ridder af Trøjborg, til alle, der ser dette brev, hilsen med Gud.

Jeg vil, at det skal stå fast for alle, nulevende og fremtidige, at jeg i sandhed står i skyld og gæld

til de regelbundne og gode mænd, herr abbeden og konventet i Løgum kloster, på grund af de

tab, som herr Klaus Kudi, ridder, min frænde, eller jeg i egen person, vore tjenere, vore hjælpere

eller nogen af vor slægt med liden ret har tilføjet fornævnte abbed og konvent ved at tynge,

fængsle og beskatte sammes undergivne og kloster, over hvilke vi overhovedet ingen ret har eller

nogensinde har haft, og desuden for min og min fornævnte slægtning herr Klaus Kudis begravelse

- når Gud kalder på os - som vi vælger i omtalte klosters kirke, for 150 mark lybsk i lybsk sølv-

mønt, for hvilken sum sølv jeg med dette brev skænker samme herrer abbed og konvent al

verdslig jurisdiktion, som jeg har i Løgum sogn i Alslev by og Kumled mark med al dens tilbehør

og rettighed i overensstemmelse med, hvad herr hertug Valdemar i sin tid frit afstod til herr

Henneke Limbæk, ridder, min frænde, idet jeg lover på egne, på mine arvingers og al min slægts

vegne, at vi aldrig skal forulempe ovennævnte munke med hensyn til fornævnte gave eller andet

nævnte kloster tilhørende gods, men at jeg, ifald andre skulde forulempe dem, af al kraft og med

mit eget liv vil afværge overgreb mod samme kloster. Og yderligere oplader jeg til fornævnte

kloster en toft i Bjerndrup, hvorom der tidligere førtes proces mellem mig og fornævnte kloster,

efter at jeg har erkendt klostrets ret til samme. Til vidnedsbyrd herom er mit segl hængt under

dette brev tillige med segl tilhørende min elskede fader herr Lyder Limbæk, Klaus Kudi,

Godskalk Skerf, riddere, Harrike Støt, foged på Brink, Anders Troelsen, herr Anders,

sognepræst i Ballum, og ligeledes min højtelskede broder Blixe Limbæk, om hvem jeg håber på

alt godt i liv som i død. Givet i det Herrens år 1379 lørdagen inden ottendedagen efter den

glorrige jomfru sankt Marias himmelfart. Og jeg Godskalk Skerf, har overværet alt dette, mens

det foregik, og har lovet de nævnte munke, at ovenstående skal blive overholdt, idet jeg hænger

mit segl ved.

Tilføjelser af Bruno Ansbjerg:

Uddrag fra J. KINCH: RIBE BYS HISTORIE OG BESKRIVELSE   1. Indtil reformationen:

Side: 119-120

År 1299, d. 24de Februar, sluttede Biskop Kristjern en Overenskomst med Abbed Gunner i Løgumkloster om Erstatning for de 3 Uger, hvori Klosteret skulde underholde Biskoppen hvert År, når han gæstede det, Vi have derom det af Abbeden udstedte Brev, hvori han siger, at det var hans og Brødrenes fornemste Pligt at tjene deres Skaber, og at de derfor burde se at befri sig for enhver Ting, der kunde hindre dem deri. Nu havde Erfaringen lært dem, at de 3 Ugers Gjæsteri, som de plejede at holde Biskopperne i Ribe på deres Kiirkes Vegne, foranledigede en Indskrænkning i Gudstjenesten hos dem på Grund af Folkets Sammenstimlen, og at deres

Kloster derved udsattes for et uopretteligtTab, såvel i det Åndelige som i det Timelige. De havde der for med deres Overordnede, Abbeden af Herisvads, Samtykketilbudt Biskop Kristjern følgenrle Erstatning for Gjæsteriet, som han med sit Kapitelels Samtykke gjerne og med Tak havde modtaget: De afstode til Btispestolen alt deres Gods på Abterp Mark i ,,Bredewadt,, (Brede) Sogn, deres Ejendomme i Ballum Mærsk (som måtte være Biskoppen se meget kjærere,som han der havde Hovedgården Brink) og Biskopsgaven i Lø, Gram og begge-Rangstrup Herreder (som de havde fået af de tidligere Biskopper). ;Dog forbeholdt de sig Biskopsgaven og Bøderne for Helligbrøde af alt Klostrets eget Gods, fremdeles Ret til at grave ,,Schillæ" (Skjæller, som de endnu her i Egnen kaldes, d.e. Muslingskaller til at brænde kalk af) ved Stranden i Ballum Mærsk og oplægge dem på Landet, samt til at lade deres Heste græsse pa Fælleden, når de i den Anledning vare ved Stranden.

Derimod lovede de fremdeles at holde Biskoppen og hans Efterfølgere 2 Dages mådeholdent Gjæsteri årlig  til deres Tilfredshed, men dog ved sig selv                                                                                                                                        

 eller ved deres egne Betjente – Erstatningen for   Gjæsteriet  er så stor at man kan vide, at dette har været en meget tung Byrde for Klosteret på Grund af Biskoppens

 store Følge, har gjort, ligesom det efter  den sidst anførte Sætning synes, at Gjæsterne selv have taget, hvad de vilde have.

Side: 251-252

År 1388: Biskop Jens Mikkelsen døde ,kort før sin død lavede han Testament, her blot et udpluk.: Hr. Thrugil  (Nielsen) en utæmmet Hoppe med Føl (hørende til et

større Stod, som Biskoppen  holdt på Brink) , Hr. Peder Nielsen en rød Stridshingst (palefredus), Sorte- og Gråbrødrene hver en Fole (polidrus),Væbneren Jens Skram-

2 Føl , som gik på Biskoppens Slot Brink(ved Ballum)-Kristian Jakobsen (Biskoppens Befalingsmand på Brink et Drikkehorn foruden andet.

År 1409: Biskop Eskild dør den 2. Marts 1409, fra hans Testamente. En Lægmand Iver Tagesen, får en Fole der gik på Brink.

Side: 273

År 1417: Hr Morten Jensen forlenes med Møgeltønder, herunder tilkendes han afgiften Hollænderne i Ballum mærsk,

Side:279

(Måske har Cistercinserne der havde afstået deres Ejendom i Ballum mærsk til Ribe bispen, haft Hollandske frisere på deres daværende ejendom.?)

(Cisterciencerne var meget aktive i Holland)  At  der 200 år senere er danske navne på fæsterne,  behøver ikke at udelukke at der på et tidlig tidspunkt har været Hollændere der.

Hovedgården Brink med tilliggende i Ballum Birk hørte uden tvivl også til Bispestolens ældste Besiddelser. Dens Gods i Ballum er nævnt 1240 (se den historiske Del).)

I det 14de Århundrede træffer vi  Biskopperne  et par gange opholde sig der. At de holdt et større Stod på Brink, have vi set S.252. 273. Fra året 1388 har vi også bevaret den

biskoppelige  Foged , Kristjern Jakobsens , Regnskab for Indtægter og udgifter af Brink med underliggende Gods, hvortil foruden Ballum Birk incl. Rømø (Sønderlandet).

 Af dette regnskab ses blandt andet,  ,,At Gården var befæstet, da der underholdtes en lille Besætning, hvoriblandt en ”Fyreskyth”. Af Riberhus Regnskab for 1537 fremgår,

 at det forhenværende biskoppelige Gods i Ballum Bestod af 48 Gårde foruden 4 mænd i Ballum ”Mærsksogn” . Brink selv gav  1 Td. Smør og 1 ½ Læst Havre;

men 1562 bevilgede Kongen, at Hovedgården måtte nedbrydes og Udskiftes mellem Bønderne mod forhøjet Afgift.

Side:604